Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Hvad er en lokalplan?

Du er her: Home Lokalplaner Hvad er en lokalplan

Hvad er en lokalplan?

En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. En lokalplan kan bestemme: 

  • hvad området og bygningerne må bruges til
  • hvor og hvordan der kan bygges nyt
  • hvordan de ubebyggede arealer kan indrettes

Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Et forslag til lokalplan giver desuden naboer, andre myndigheder og foreninger mulighed for at kommentere forslaget før planen vedtages endeligt.

 

Lokalplaner gælder fremtidige forhold. Den er altså ikke til hinder for, at nuværende bebyggelse kan blive liggende ligesom den heller ikke hindrer, at hidtidig anvendelse kan fortsætte.

Lokalplanen udarbejdes først som et forslag, der består af en redegørelse for planforslaget, selve lokalplanbestemmelserne og tilhørende kort og illustrationer.

 

Lokalplanforslaget offentliggøres med en høringsperiode på mindst 8 uger. I løbet af høringsperioden afholdes et borgermøde. På borgermødet er der mulighed for at drøfte planforslaget med forvaltningens medarbejdere og politikere fra Byrådet.

Alle har mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag, og Byrådet skal tage stilling hertil, inden planen kan vedtages endeligt. Efter byrådets endelige vedtagelse bliver lokalplanen tinglyst på ejendommene inden for planens område.

 

Byrådets vedtagelse af planen kan kun påklages med hensyn til retlige spørgsmål. D.v.s. at der kan klages til Planklagenævnet (Natur- og Miljøklagenævnet er ændret til Planklagenævnet pr. 1. februar 2017), hvis Byrådet ikke har haft den fornødne lovhjemmel til at vedtage planen og dens indhold.

Link

 

Vil du vide mere om lokalplaner, kan du læse mere på naturstyrelsens hjemmeside.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk