Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Forhold til anden planlægning
Anden planlægning Energi og forsyning Bæredygtighed Miljø Servitutter

Du er her: Home 08.01 Kirsebærhaven i Gislinge Redegørelse Anden planlægning

Kommuneplan 2007-2018

Lokalplanområdet ligger i byzone og er omfattet af rammeområde 8.B07 i Kommuneplan 2007-2018.

Rammeområde 8.B07 er udlagt til boligformål med mulighed for åben-lav og tæt-lav bebyggelse i op til 1,5 etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. Den maksimale bebyggelsesprocent er 30 for åben-lav og 40 for tæt-lav. Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

 

I kommuneplanen er området registreret som område med drikkevandsinteresser. Drikkevandsinteresserne er ikke til hinder for realisering af lokalplanen.

 


Eksisterende lokalplan

Lokalplanen aflyser Lokalplan nr. B207.1 blev vedtaget af Svinninge Kommunes kommunalbestyrelse den 25. maj 2004.

 

Lokalplanområdet støder mod vest op til Lokalplan nr. B214.1 for et boligområde vest for Gislinge. I Lokalplan nr. B214.1 er der planlagt for et boligområde, som forudsætter vejadgang fra Lokalplan nr. 8.01.


Kirkebyggelinje og kirkeomgivelser

Lokalplanområdet ligger inden for kirkebyggelinje. Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygning til beskyttelse mod, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Kirkebyggelinjen overholdes i lokalplanen da den maksimale højde på byggeri er fastsat til 8,5 m.

 

Lokalplanområdets delområde A og en del af delområde B og C ligger desuden inden for et udpeget kirkeomgivelsesområde.

 

Kirkeomgivelser er udpeget for at sikre landkirkernes betydning for landskabsoplevelse og det er hensigten med retningslinjerne at sikre, at der kun sker byudvikling på arealer uden større betydning for oplevelsen af kirken, og at en sådan byudvikling kun sker, hvis den ud fra en samfundsmæssig betragtning er nødvendig.

 

Udpegningen bygger på en konkret vurdering af den enkelte kirkes landskabelige betydning. Gislinge ligger i et forholdsvis jævnt landskab, hvilket giver Gislinge Kirke en markant landskabelig fjernoplevelse. For at sikre såvel den landskabelige fjernoplevelse som den bymæssige næroplevelse af kirken, må omgivelserne ikke ved nybyggeri eller beplantning skjule kirken og kirkens omgivelser på en uheldig måde.

 

I bebyggelsesplanen er der taget højde for, at indsynet til kirken påvirkes minimalt. Således skal bebyggelsen holdes i henholdsvis max 1 og 1,5 etage. Nærmest kirken ligger det fælles friareal som ikke må bebygges. Delområde A ligger inden for et primært interesseområde og det har den betydning, at beplantning på delområdet skal holdes i en højde, så indblikket til kirken ikke forstyrres. Hegn skal holdes i en max højde af 1,8 m jf. Hegnsloven, mens træer og anden beplantning skal holdes i en max højde af 6 m. 

Gislinge Kirke set fra vest

 

Gislinge Kirke set inde fra lokalplanområdet


Trafikforhold

Delområde A og B har etablerede veje og stier. Vejen Kirsebærhaven, som er en blind vej med vendeplads, har vejadgang fra Sandbyvej. Fra vendepladsen sikrer en stiforbindelse videre adgang til skoleområdet for gående og cyklister.

 

Delområde C får ligeledes vejadgang fra Sandbyvej. Det vil være hensigtsmæssigt at placere overkørslen overfor Elmegårdsvej, men den nøjagtige placering af en ny vej fastlægges først i forbindelse med et konkret byggeprojekt. Der skal etableres et fortov i forbindelsen med den nye vej og igen vil det være hensigtsmæssigt at placere fortovet på samme side, som det er placeret ved Elmegårdsvej, da det bliver en del af skolevejen. Når området er fuldt udbygget vil der være direkte stiforbindelse til skolen, kirken, hallen og boldbanerne gennem lokalplanområdet. Det giver en god sikkerhed for de lette trafikanter.

 

Sydvest for delområde C er der planlagt for et boligområde, som forudsætter vejadgang fra lokalplanområdet. Denne vejadgang skal der tages højde for ved anlæg af ny vej inden for delområde C.

 


Skoler, institutioner mv.

Holbæks dagtilbud har pladsgaranti. Nærmeste institution er Solsikken, som er en integreret institution med vuggestue og børnehave. Området er en del af et dagplejedistrikt, der også er tilknyttet Solsikken.

 

Holbæk har frit skolevalg. Området er en del af Gislinge Skoles distrikt. Udskolingen (7., 8. og 9. klasse) bliver fra august 2012 lagt sammen med Kundby Skole og Svinninge Skole.

 

Områdets ældreservice findes på aktivitetscentret Byparken i Svinninge.

 

Om Holbæk Kommunes aktuelle servicetilbud henvises i øvrigt til hjemmesiden www.holbaek.dk


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk