Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Lokalplanens indhold
Baggrund og formål Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Borgerinddragelse

Du er her: Home 08.01 Kirsebærhaven i Gislinge Formål og indhold Lokalplanens indhold

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet er en del af de nye boligudbygninger i den vestlige del af Gislinge, som primært består af fritliggende parcelhuse.

 

Lokalplanens delområde A og B er fuldt udbygget med henholdsvis 6 åben-lav boliger (fritliggende parcelhuse) og 16 tæt-lav boliger (dobbelthuse). Inden for delområde C kan der opføres yderligere ca. 12 tæt-lav boliger. På lokalplanområdet findes desuden et fælles friareal, som er udlagt med stiforbindelse til resten af lokalområdet.

 

De tre delområder har hver deres karaktér med hensyn til bebyggelsens udformning. I delområde A er der vide muligheder for individuel udformning af den enkelte bolig. I delområde B og C skal bebyggelsen udformes i samme stil og af ensartede materialer. I delområde B er der tale om en bebyggelse i 1 etage, opført i røde teglsten og med rødt tegltag. Carporte, skure og andre mindre bygninger skal ligeledes opføres i en ensartet stil. Udformningen af bebyggelsen i delområde C afhænger af et konkret byggeprojekt, men der bliver tale om en bebyggelse i max 1,5 etage (evt. med trempel) og ensartet arkitektur inden for delområdet.

 

Der er lagt vægt på at respektere og indpasse veje og stier til skole, institutioner, hal og kirke som ligger i nærområdet. Stier igennem lokalplanområdet vil kunne fungere som skolevej for udbygningen omkring Elmegårdsvej.

 

Ændringerne i lokalplan 8.01 i forhold lokalplan B207.1 består primært i:

  • En slankning af formålsparagraffen, så der åbnes mulighed for at give dispensation til mindre ændringer, som ikke er i strid med lokalplanens principper. 
  • En udvidelse af bestemmelserne omkring bebyggelsens omfang og placering, som muliggør opførelse af carporte, redskabsskure og mindre tilbygninger. Disse ændringer betyder ligeledes, at der gives mere vide muligheder for opførelse af nyt byggeri på det ubebyggede delområde. 
  • En udvidelse af bestemmelserne omkring veje og stier, som dels sikrer et sammenhængende stisystem til skolen og dels reserverer en vejadgang til et endnu ubebygget lokalplanområde syd for delområde C. 
  • En præcisering af bestemmelserne omkring oprettelse af en grundejerforening.

Delområde A

 

Delområde B

 

Delområde C


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk