Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Lokalplanens indhold
Baggrund og formål Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Borgerinddragelse

Du er her: Home 2.71 Boligområde på Vølundsgrunden Formål og indhold Lokalplanens indhold

Lokalplanens indhold

Lokalplanen muliggør opførelse af ca. 25 tæt-lavboliger og op til 12 etagehuse i tre variationer med samlet ca. 235 boliger. Den samlede maksimale bruttoetagearealramme fastsættes til ca. 23.000 m², hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 85 for området under ét.

Boligområdets udformning

Det nye boligområde har en central placering både i forhold til bymidten og rekreative arealer ved bl.a. Holbæk Fjord og området ved Knudskov. I området er der gode stiforbindelser ind til byen og ud i naturen og disse forbindelser sikres understøttet og udbygget inden for lokalplanområdet for at sikre et boligområde, som er sammenhængende med naboområderne og resten af byen.

Lokalplanen fastlægger en bebyggelsesplan, der giver et varieret udbud af boligtyper. Området opdeles i fire delområder, med mulighed for boligbebyggelse indeholdende forskellige boligtyper og i forskellig skala, som tilpasses både indbyrdes og i forhold til de omkringliggende nabobebyggelser.

Delområde A: Delområde A muliggør en markant skyline op mod banelegemet, som kan give bebyggelsen et urbant tilsnit, når man ankommer til Holbæk som togrejsende. Bebyggelsen skal udformes som parkbebyggelse i form af fritstående blokbebyggelse i grønne omgivelser. Mod jernbanen kan etableres en helt eller delvist nedgravet parkeringskælder. Dækket over parkeringskælderen skal mellem blokbebyggelserne udføres som rekreative friarealer, der kan tjene som fx fælles opholdsarealer for boligerne eller mindre private havestykker til stuelejlighederne. Blokbebyggelserne skal opføres i minimum 4 og maksimum 6 etager. Bebyggelsen kan aftrappe i etageantal ligesom der også kan etableres tagterrasse på 4. og 5. sal. Aftrapningen af bebyggelsen kan understøttes af forsætninger, recesser og fremspring i facaden, hvilket sikrer at bygningerne, trods deres størrelse, ikke opleves som store, utilnærmelige blokke, men som bygninger der er nedskaleret og tilpasset den menneskelige skala.

Delområde B: Bebyggelsen skal fremtræde som fritstående punkthuse omgivet af grønne og belagte arealer. Punkthusene skal opføres i minimum 4 og maksimum 5 etager. Bebyggelsen kan aftrappe i etageantal ligesom der også kan etableres tagterrasse på 4. sal. Også her kan aftrapningen understøttes af forsætninger, recesser og fremspring i facaderne, så byggeriet opfattes nedskaleret. Delområde B knytter sig til den mellemstore skala, der præger bebyggelserne langs Valdemar Sejrsvej og Hasselvænget.

Delområde C: Bygningerne skal opføres som rækkehuse i en ensartet arkitektur. Der skal disponeres små, private havearealer i direkte tilknytning til boligerne. Bebyggelsen skal opføres i minimum 2 og maksimum 3 etager. Bebyggelsen kan aftrappe i etageantal ligesom der også kan etableres tagterrasse på 2. sal, hvilket sikrer at bygningerne fremstår i samspil med bebyggelserne i de tilstødende delområder, på trods af skalaspringet. Rækkehuskvarteret skal opføres som en samlet bebyggelse med et internt, bilfrit forløb. Delområde C knytter sig i skala til byhusene på den anden side af jernbanen.

Delområde D: Bebyggelsen skal udformes som parkbebyggelse i form af fritstående blokbebyggelse i grønne omgivelser. Blokbebyggelsen skal opføres i minimum 4 og maksimum 5 etager. Bebyggelsen kan aftrappe i etageantal ligesom der også kan etableres tagterrasse på 4. sal. Der kan etableres en helt eller delvist nedgravet parkeringskælder under bebyggelsen. Dækket over parkeringskælderen skal mellem blokbebyggelserne udføres som rekreative friarealer, der kan tjene som fælles opholdsarealer for boligerne eller som mindre private havestykker til stuelejlighederne. Delområde D knytter sig til den mellemstore skala, der præger bebyggelserne langs Valdemar Sejrsvej og Hasselvænget.

For alle delområder gælder, at al boligbebyggelse skal udføres med tage med ensidig taghældning eller flade tage. Ved flade tage er der mulighed for at inddrage tagfladen som et friareal – enten i form af private eller fælles tagterrasser. For rækkehusbebyggelsen i delområde C gælder desuden, at tage kan opføres som sadeltage.

Nedenfor vises en række illustrationer, som er en del af det projektforslag, der ligger til grund for udarbejdelsen af indeværende lokalplanforslag.

Eksempel på disponering inden for delområde A

Eksempel på disponering inden for delområde B

Eksempel på disponering inden for delområde C

Eksempel på disponering inden for delområde D


Friarealer og fælles grønt område

Lokalplanen sikrer, at der udlægges opholdsarealer for områdets beboere. Disse arealer vil dels bestå af et større fælles grønt område, som er fælles for hele boligområdet og dels friarealer, som knytter sig mere til de enkelte bebyggelser.

Det fælles grønne område skal etableres mellem delområde A og C som en grøn kile gennem bebyggelsen. Der skal sikres plads til boldspil og andre aktiviteter ligesom området også skal indeholde en cykel-/gangsti for bløde trafikanter. Det grønne område er et væsentligt gennemgående element i bebyggelsesplanen, som også skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem den nye boligbebyggelse og de eksisterende nabobebyggelser.

Derudover skal der etableres friarealer til det enkelte delområdes bebyggelse svarende til min. 10 % af det samlede etageareal. Friarealerne udformes med aktivitets- og opholdsområder, som eksempelvis legepladser, boldbaner, petanquebaner, bålplads, borde og bænke og lignende. Friarealer vil fremstå befæstet og/eller begrønnet.

Der udlægges desuden beplantningsbælter mod eksisterende nabobebyggelser, bl.a. med henblik på at reducere indbliksgener. Mod jernbanen etableres et 2-7 meter bredt beplantningsbælte i form af bunddække og træer, som visuelt skærmer mod banen fra bebyggelsen, og giver bebyggelsen en begrønnet fremtoning når man passerer bebyggelsen i tog. Støjafskærmning mod jernbanen skal ligeledes beplantes.

Lokalplanen sikrer, at regnvand afledes lokalt inden for området og søges anvendt til rekreative formål på friarealerne og det grønne område fx i form af åbne vandrender, grøfte og plantebede.

Eksempel på indretning af det fælles grønne område

 

Principsnit gennem det fælles grønne område


Skyggediagrammer

Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget lavet skyggediagrammer til at belyse sol- og skyggeforhold, både internt i området men også i forhold til eksisterende nabobebyggelser. Nedenfor kan ses diagrammer, som viser situationen i løbet af en dag i henholdsvis i juni og december.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk