Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Forhold til anden planlægning
Anden planlægning Energi og forsyning Bæredygtighed Miljø Servitutter Tilladelser og dispensationer Lokalplanens gennemførsel

Du er her: Home 02.68 Gokartbane ved Omfartsvejen Redegørelse Anden planlægning

Statslig og regional planlægning

 

Lokalplanforslaget vurderes at være i overensstemmelse med overordnet statslig planlægning.


Kommuneplan 2013-2025

Lokalplanen er i overensstemmelse med eksisterende kommuneplanramme 2.F03 i Kommuneplan 2013, der udlægger arealet til støjende fritidsaktiviteter og lignende fritidsaktiviteter.
Rammen fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 30, maksimalt etageantal på 2 og en maksimal bygningshøjde på 8,5 m.

Der må kun etableres bygninger og faciliteter, som er nødvendige for områdets aktiviteter. Der skal efter nærmere planlægning, etableres afskærmning mod omgivelserne såvel visuelt som støjmæssigt, enten ved beplantning eller grønne jordvolde. 

 


Eksisterende lokalplaner

Området var omfattet af tidligere Lokalplan 2.53A, der udlagde arealet til støjende fritidsaktiviteter, herunder gokartbane med tilhørende faciliteter med karakter af forlystelse, minigolf, cafeteria, belysningsanlæg m.v. Lokalplanbestemmelserne er videreført i nærværende lokalplan, der endvidere muliggør indplacering af teambuildingtårn og skydebane.

Den eksisterende Lokalplan 2.53A aflyses for den del, der er sammenfaldende med nærværende lokalplanområde.


Planlægning i forhold til nabokommuner

Lokalplanen vurderes ikke at rumme indhold, der påvirker nabokommuner.


Kystnærhedszone

Arealet er ikke beliggende inden for kystnærhedszonen.

 


Diverse udpegninger

Lokalplanområdet ligger inden for et område udpeget som kirkeomgivelsesområde for Tveje Merløse Kirke. Det betyder, at der i planlægningen skal tages hensyn til, at den landskabelige oplevelse af kirken ikke forringes.

Baneanlægget med tilhørende belysningsanlæg ligger nedsænket i terrænet og er stort set skjult af de omgivende volde. Ved etablering af belysningsanlæg blev stillet krav om i lokalplanen, at lyset fra armaturerne skal være nedadrettet og ikke må blænde omgivelserne udenfor baneanlægget. På de tidspunkter, hvor belysningsanlægget anvendes, vil det være skumring eller mørkt og da Tveje Merløse Kirke ikke er oplyst, vil kirken, uanset om gokartbanen er oplyst eller ej, vanskeligt kunne ses.

Ved den foregående lokalplans tilblivelse blev vurderet, at indblikket til kirken fra Omfartsvejen og Valdemar Sejrsvej ikke blev forringet ved etablering af lysanlæg. Tilsvarende vurderes på baggrund af udførte visualiseringer, at etablering af et teambuildingtårn i medfør af nærværende lokalplanbestemmelser kun i begrænset omfang vil påvirke landskabet og ikke i væsentlig grad vil påvirke indblikket til kirken. Gokartbaneanlægget ligger slet ikke i indblikslinjer fra ovennævnte veje. Fra motorvejen er det kun de højeste køretøjer, der har indblik, idet Vejdirektoratet langs motorvejen har anlagt volde, der dækker indblikket for personbiler mv.
Der er endvidere inden for lokalplanområdet registreret et beskyttet sten- og jorddige, med placering langs ejendommens vestlige skel. Sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumslovens § 29.
Den med lokalplanen muliggjorte indplacering af skydebane, indbygget i den eksisterende støjvold mod vest, er placeret i en afstand af ca. 3 m fra skel. Det vurderes på denne baggrund, at jordarbejde i forbindelse med dette byggeri vil foregå i en afstand af min. 2 m fra evt. rest af oprindeligt jorddige.
 

 


Trafikforhold

Med nærværende lokalplan ændres ikke ved de eksisterende trafikale forhold. De eksisterende p-arealer vurderes at have en udformning og en størrelse, der har kapacitet til at rumme parkeringsbehovet, også efter de med lokalplanforslaget muliggjorte supplerende aktiviteter.
Den eksisterende tilkørselsvej fastholdes ligeledes, omend der sker en mindre justering af intern kørevej fra p-areal til cafeteriabygning, for vareindlevering o. lign.

 

Motorvejen er en statsvej, hvor Vejdirektoratet er myndighed. 


Offentlig service

Der er adgang til området med kollektiv trafik i form af buslinje 420R. Nærmeste busstoppested ligger dog godt 1 km væk.

 


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk