Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Miljøvurdering
Anden planlægning Energi og forsyning Bæredygtighed Miljø Servitutter Tilladelser og dispensationer Lokalplanens gennemførsel

Du er her: Home 02.65 Dagligvarebutik på Kalundborgvej Redegørelse Miljø

Miljøvurdering


Støj

Lokalplanområdet ligger mellem Kalundborgvej og jernbanen, og er derfor påvirket af støj. Området er i dag bebygget med boliger, og med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 33 vil området være udlagt til centerformål.

 

De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj i områder til centerformål er :

  • 55 dB mandag - fredag kl. 07 - 18, lørdag kl. 07 – 14,

  • 45 dB mandag - fredag kl. 18 - 22, lørdag kl. 14 - 22, søn- og helligdag kl. 07 - 22

  • 40 dB alle dage kl. 22 - 07

 

De vejledende grænseværdier for vejstøj er

  • Lden 58 dB for anvendelse til boliger (Lden (day-evening-night) er den vægtede middelværdi over hele døgnet.)

 

 De vejledende grænseværdier for jernbanestøj er:

  • 64 dB for boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer)

 

I lokalplanen gives der mulighed for opsætning af støjafskærmning mod jernbanen samt internt på grunden mellem grundene for at sikre området mod støj.

OBS. Se evt. Miljøministeriets publikationer ”Støj fra Veje” - vejledning nr. 4, 2007, ”Ekstern støj fra virksomheder” - vejledning nr. 5, 1984, ”Støjkortlægning og støjhandlingsplaner” - vejledning nr. 4, 2006, samt vejledninger om flystøj (nr. 5/1994) og jernbanestøj (nr. 1/1997).


Jordforurening

Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af områdeklassificering. For flytning af jord fra områdeklassificerede områder gælder, at der skal foreligge en analyse for hver 30 tons jord fra den øverste 0,5 m af jorden, for at jorden kan anvises, at jord fra udgravning dybere end 0,5 m skal analyseres efter nærmere aftale med Teknik og Miljø, og at der skal almindeligvis kun analyseres, hvis der har været bygninger, kloakker, tanke og lignende.

Hvis der efterfølgende ved grave- og anlægsarbejdet konstateres jordforurening, skal arbejdet indstilles og kan først genoptages når dette meddeles. Fundet anmeldes til Vækst og Bæredygtighed, Holbæk Kommune jf. jordforureningslovens § 71. Send en mail til jord@holb.dk eller kontakt os på tlf. 72 36 36 36. Ændret anvendelse af kortlagt forurenet jord kan kræve tilladelse efter jordforureningslovens § 8.


Fund og fortidsminder

Der er ikke registreret fund eller fortidsminder i lokalplanområdet. Der kan dog sagtens fremkomme fund indenfor lokalplanområdet, f.eks. i forbindelse med byggemodning. Jf. museumslovens § 25 kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, forud for igangsætning af arbejdet anmode Holbæk Museum om en udtalelse. Såfremt der i forbindelse med grave- og anlægsarbejder konstateres fund af fortidsminder, skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles, og fundet skal anmeldes til Holbæk Museum, jf. museumslovens § 27.


Miljøvurdering

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget foretaget en vurdering af de miljømæssige påvirkninger en gennemførelse af planen må forventes at få, i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 936 af 24. september 2009). Loven opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der, efter lovens bestemmelser, gennemføres en miljøvurdering.

 

Det er i miljøscreeningen konstateret, at lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et lokalt område og ikke danner grundlag for anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 og 4. Lokalplanforslaget tillader ikke bebyggelse og/eller anlæg der i størrelse og omfang, og i forhold til lokalplanområdets nuværende omfang og karakter, vurderes at få væsentlig indvirkning på lokalplanområdet eller omkringliggende områder eller bebyggelse.

 

På baggrund af screeningen har Byrådet besluttet, at der ikke er behov for at udarbejde en egentlig miljørapport. Beslutningen bekendtgøres samtidig med fremlæggelsen af lokalplanforslaget.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk