Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Forhold til anden planlægning
Anden planlægning Energi og forsyning Bæredygtighed Miljø Servitutter Tilladelser og dispensationer Lokalplanens gennemførelse

Du er her: Home 19.10 - Kernehuset i Tølløse Redegørelse Anden planlægning

Statslig og regional planlægning

De statslige vandplaner
Lokalplanområdet er udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). På den baggrund er lokalplanen omfattet af retningslinje 40 og 41 i de statslige vandplaner. De særlige drikkevandsinteresser medfører dog ingen særlige redegørelseskrav til lokalplanen, og der er heller ikke behov for at fastsætte særlige retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. Dels fordi planlægningen vedrører et allerede lokalplanlagt område, dels fordi boliger optræder på tilladelseslisten i de statslige vandplaner.


Kommuneplan 2013-2025

Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser for 19.B05, der udlægger området fra Vestergade i nord til Lupinvej og Valmuevej i syd, afgrænset af Sønderstrupvej og Sejergårdsvej mod øst/vest til blandet boligområde. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanrammen.


Eksisterende lokalplaner

Denne lokalplan erstatter den tidligere gældende Lokalplan 1.10 Børnehaven Kernehuset.

Den del af lokalplan 1.1 Nygades forlængelse, der omfattes af lokalplan 19.10, aflyses ved den endelige vedtagelse af denne.

Se gældende lokalplan 1.10 her


Diverse udpegninger

Lokalplanområdet ligger i et område der er udpeget til at have særlige drikkevandsinteresser (se statslige og regionale interesser).


Trafikforhold

Vej- og stiplanlægning

Lokalplanområdet forsynes af eksisterende vejnet. Lokalplanen udgør ikke en væsentlig påvirkning af den eksisterende trafikbelastning i området. Lokalplanen sikrer en eksisterende sti i området, som er en del af et internt stinet der forbinder de blinde parcelhusveje, og som omgiver lokalplanområdet mod nord, øst og vest. Lokalplanen inddrager et eksisterende beplantningsbælte som hidtil har været offentligt tilgængeligt til privat ejendom. En mindre trædesti igennem bæltet vil derfor ikke længere være offentlig tilgængelig.

Overordnet planlægning

I kommuneplan 2013-25, 'Fremtidige udvikling af Tølløse' fremgår det at for at mindske den gennemkørende trafik i Tølløse, dvs. den gennemkørende trafik på Sønderstrupvej og Hjortholmvej samt Tølløsevej og Kvarmløsevej er der fastlagt en retningslinje om en arealreservation til en ny omfartsvej vest om Tølløse. Omfartsvejen kan sammen med trafikdæmpende foranstaltninger være med til markant at fredeliggøre de helt centrale veje i Tølløse (se illustration). Lokalplanen påvirker ikke denne overordnede planlægning.


Offentlig service

Lokalplanområdet hører til Elverdamsskolen skoledistrikt. Elverdamsskolen ligger 1 km fra Kernehuset, hvor også den nye daginstitution er beliggende. Skolevejen løber langs parcelhusveje og fortove/cykelstier langs trafikkerede veje. Der er flere private skoler og pasningstilbud i Tølløse. Holbæk kommune har frit skolevalg og der er pasningsgaranti, for yderligere info se kommunens hjemmeside www.holbaek.dk

Kernehuset er beliggende centralt i Tølløse med centerfunktioner som butikker og offentlig transport beliggende indenfor en afstand på 600 m. For yderligere oplysning om offentlig service se kommunens hjemmeside.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk