Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Forhold til anden planlægning
Anden planlægning Energi og forsyning Bæredygtighed Miljø Servitutter Tilladelser og dispensationer

Du er her: Home 1.48 Platanvej Redegørelse Anden planlægning

Statslig og regional planlægning

Der vurderes, at lokalplanen ikke strider mod statslige interesser. Der er ingen drikkevandsinteresser indenfor lokalplanområdet.


Kommuneplan 2013-2025

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013-2025 for Holbæk Kommune omfattet af kommuneplanramme 1.O04, der udlægger området til offentlige formål. Den konkrete anvendelsesbestemmelse for 1.O04 er offentlig administration, andre offentlige, sociale og kulturelle institutioner, samt boliger. Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse med rammebestemmelserne for 1.O04, er der samtidig med lokalplanforslaget udarbejdet et kommuneplantillæg, der udlægger et nyt rammeområde 1.C20 til centerformål og hæver bebyggelsesprocenten, således at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Kommuneplan 2013-2025 indeholder bestemmelser om, at bebyggelse i nye boligområder skal opføres som lavenergibebyggelse eller bedre. Folketinget har efter Kommuneplanens vedtagelse ændret planloven således, at der ikke længere er hjemmel til at fastsætte krav om lavenergibebyggelse i lokalplaner. Lokalplanen kan på grund af lovændringen ikke udmønte kommuneplanens krav til lavenergibebyggelse eller bedre. Kommuneplanens bestemmelser vil blive ændret ved næste kommuneplanrevision.

Se kommuneplantillæg nr. 14 her


Eksisterende lokalplaner

Lokalplanområdet er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 16 vedrørende rådhusområdet, der udlægger området til offentlig formål for at sikre udvidelsesmulighed for rådhuset. Lokalplanområdet er endvidere omfattet af lokalplan 1.10, der er en rammelokalplan, som beskriver centerfunktioner, trafikforhold og bebyggelsens udseende i den centrale del af Holbæk. I denne plan udlægges lokalplanområdet også til offentlige formål.

 

Partiel byplanvedtægt nr. 16 og lokalplan 1.10 aflyses for det område, som er omfattet af lokalplan 1.48 ved dens endelige vedtagelse og offentliggørelse.

Partiel byplanvedtægt nr. 16

og lokalplan nr. 1.10 findes på kommunens lokalplanportal


Kystnærhedszone

Lokalplanområdet er beliggende i den kystnære del af byzonen. Området er fuldt udbygget, og lokalplanen giver ikke mulighed for bebyggelse der medfører en visuel påvirkning af kysten. 


Diverse udpegninger

Bevaringsværdige bygninger

Indenfor lokalplanområdet er flere bygninger udpeget som bevaringsværdige i Holbæk Kommuneatlas 1993. Udpegningen er foretaget på baggrund af en SAVE-registrering. SAVE er en metode til kortlægning og registrering af byers og bygningers bevaringsværdier. Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 i henhold til SAVE-registrering skal søges bevaret og må ikke nedrives uden en nærmere vurdering og tilladelse fra byrådet. Nærværende lokalplan tager udgangspunkt i udpegningerne fra Kommuneatlasset, og der er i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse foretaget en gennemgang af bygningerne med udgangspunkt i SAVE-registreringen. Denne gennemgang har ikke givet anledning til justering af bygningernes bevaringsværdi.

 

Indenfor lokalplanområdet er følgende bygninger registrereret som bevaringsværdige: 

Jernbanevej 16 har en høj bevaringsværdi (SAVE-værdi 3)

Jernbanevej 14 og Platanvej 7 har en middel bevaringsværdi (SAVE-værdi 4)

Bygningerne med ovenstående SAVE-værdier er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er lokalt fremtrædende eksempler indenfor deres slags, eller bygninger der i kraft af deres placering er bevaringsværdig.

 

De øvrige bygninger indenfor lokalplanområdet er udpeget med en SAVE-værdi på 5. Disse ejendomme er jævne, pæne bygninger, hvor der er foretaget utilpassede udskiftninger og ombygninger, der trækker ned i karakteren. Disse bygningers bevaringsværdi vil sandsynligvis kunne øges ved mindre uskiftninger eller renoveringsarbejder.

 

Lokalplanens § 7, med tilhørende kortbilag, udpeger de bygninger, der i tilfælde af ansøgning om nedrivning, ombygning eller omdannelse, skal tages bevaringsmæssige hensyn til. 

 

Kulturarvsarealer

Lokalplanområdet er udpeget som kulturarvsareal. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. I forbindelse med anlægsarealer skal byggeherre derfor være særlig opmærksom på fund af fortidsminder. 

Kommuneatlas for Holbæk Kommune 

 

 

Yderligere oplysninger om Kulturarvsarealer

 


Trafikforhold

Eksisterende vejadgange fastholdes. Lokalplanområdet er attraktivt beliggende i forhold til offentlig transport, idet der kun er ca. 100 meter til Holbæk Station.

Holbæk Kommuneplan 2013 har fastsat normer for parkeringspladser:

• Boliger: Mindst 1,5 p-plads pr. bolig

• Dagligvarebutikker: Mindst 1 p-plads pr. 25 m2 bruttoetageareal

• Øvrige butikker og erhvervsformål, herunder kontor- og serviceerhverv: Mindst 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal

• Offentlige formål: P-normen fastsættes i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i kravet til kontor- og serviceerhverv.

Disse ovenstående normer skal som udgangspunkt følges indenfor lokalplanområdet. Holbæk kommunen kan dog meddele dispensation, hvis der på den enkelte ejendom ikke kan udlægges det nødvendige antal p-pladser. Såfremt der meddeles dispensation, skal der indbetale et beløb for hver manglende p-plads til den kommunale p-fond efter det til enhver tid gældende parkeringsregulativ.


Offentlig service

Lokalplanområdet hører under Isefjordskolens skoledistrikt. Holbæk Kommmune har frit skolevalg i det omfang, der er plads til eleverne udenfor eget skoledistrikt. 

 

De aktuelle oplysninger om skoledistriktet, børnepasningstilbud mm. kan ses på kommunens hjemmeside www.holbaek.dk


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk