Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Bæredygtighed
Anden planlægning Energi og forsyning Bæredygtighed Miljø Servitutter Tilladelser og dispensationer Lokalplanens gennemførsel

Du er her: Home 11.14 Plejeboliger i Jyderup Redegørelse Bæredygtighed

Bæredygtighed

Holbæk Kommunens strategi og handleplan for bæredygtig udvikling opstiller en række mål og indsatser for en bæredygtig udvikling, gennem nedsættelse af miljøbelastningen og bevarelse af biodiversiteten.

For at indfri disse mål er det bl.a. besluttet at alle lokalplanforslag for nye boligområder skal stille krav om at bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse klasse 2015, og at regnvand fremover skal anvendes som en gevinst for byens rum og i muligt omfang bortledes lokalt.

 

Planen er desuden vurderet i forhold til en række bæredygtighedsparametre, som beskrevet nedenfor.


Byggeri og planlægning

I lokalplanen stilles krav om lavenergibyggeri og der gives mulighed for etablering af solcelleanlæg på byggetiets tag. Byggeriet opføres i to etager, hvilket er tænkt ind i forhold til energibesparelse.


Ressourcer og miljø

Affaldshåndtering skal ske som foreskrevet i Renovationsvæsenets regulativer. Der stilles ikke særlige krav til affaldsindsamling

 

Lokalplanen sætter krav om, at der etableres et regnvandsbassin på området i forbindelse med opførelse af byggeriet.


Natur

Den nye bebyggelse placeres på et grønt, rekreativt område, den sydlige del af området bevares til dette formål. Beplantning udpeget som bevaringsværdig skal respekteres, desuden skal randbeplantningen sikres.

OBS. Se evt. Holbæk Kommunes "Plantningsmaual for plantning af træer" og "Regulativ for bevaringsforanstaltninger i projekt- og anlægsfaser".


Sundhed og trivsel

Der skal etableres støjafskærmning mod Skovvejen. Det skal dokumenteres at støjkravene kan overholdes.

 

Der skal sikres sammenhæng og samspil mellem plejecentret og samfundet omkring. Plejecentret skal både facilitere de tilknyttede plejeboliger, og det omkringliggende lokalsamfund. Dette kan bl.a. ske ved at etablere legepladser i umiddelbar nærhed til peljecentret. Det skal være muligt for beboere og pårørende at foretage sig noget sammen. Det er væsentligt for trivslen, at plejeboliger og plejecenter ikke etableres som en isoleret enhed i lokalsamfundet. Offentligeheden skal sikres afgang til de grønne, rekreative arealer, dette skal ske under hensyntagen til beboernes sikkerhed og trivsel.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk