Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Baggrund og formål
Baggrund og formål Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Borgerinddragelse

Du er her: Home 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Formål og indhold Baggrund og formål

Baggrund

Lokalplanen er udarbejdet med baggrund i et konkret byggeønske fra en dagligvareinteressent om opførelse af en dagligvarebutik på Hovedgaden i Svinninge. Dette ønske er i overensstemmelse med målene i Kommuneplan 2013 - 2025 for Holbæk Kommune, hvor byrådet ønsker at fremme livet i bymidten i Svinninge, bl.a. gennem en central placering af dagligvarebutikker for at styrke det lokale handelsmiljø.


Lokalplanområdet rummer i dag Svinninge Bibliotek, et torveareal foran biblioteket, en tom privat bolig, en brandtomt samt et offentligt vej- og parkeringsareal. Det er et ønske fra Byrådet, at der muliggøres opførelse af en dagligvarebutik, som kan medvirke til at lukke hullet i bebyggelsen langs Hovedgaden og igen inddrage området som en aktiv del af bymidten.

 

Holbæk Byråd har den 18. december 2013 prioriteret udarbejdelse af nærværende lokalplan med delegation til administrativ behandling. 

Lokalplanområdet set fra Hovedgaden


Formål

Formålet med lokalplanen er at sikre, at området ved Hovedgaden i Svinninge anvendes til centerformål med boliger, butikker, bibliotek og administration samt give mulighed for opførelse af en dagligvarebutik på maks. 1.000 m2 samt personalefaciliteter jf. Planlovens § 5 t stk. 2 med tilhørende parkeringsarealer. 


Lokalplanen skal fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny bebyggelse, sikre hensigtsmæssige adgangs- og parkeringsarealer til områdets funktioner samt sikre naboer mod gener som følge af den aktivitet, dagligvarebutikken medfører.

 

 

Svinninge Bibliotek og det foranliggende torveareal


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk