Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Energi og forsyning
Anden planlægning Energi og forsyning Bæredygtighed Miljø Servitutter Tilladelser og dispensationer Lokalplanens gennemførelse

Du er her: Home Redegørelse Energi og forsyning

Elforsyning

Området elforsynes af SEAS/NVE. Se mere på www.seas-nve.dk.


Varmeforsyning

Planområdet ligger ikke i et område til kollektiv varmeforsyning, og i dag bliver administrationsbygningerne mv. opvarmet af biogas fra den eksisterende biogasproduktion i området. Det forventes, at opvarmningen med biogas vil fortsætte i fremtiden.


Vandforsyning

Planområdet forsynes med vand delvist fra To-Bjerg Vandværk og delvist fra Ny Hagested - Trønninge Vandværk. Grænsen imellem vandværkernes forsyningsområde kan ses på illustrationen til højre.

 

Vandforsyning skal ske i henhold til den til enhver tid gældende vandforsyningsplan, som ved lokalplanens vedtagelse er Vandforsyningsplan 2012 - 2021 for Holbæk Kommune.

 

Forsyningsområderne er fastlagt med udgangspunkt i den gældende vandforsyningsplan. Det forventes, at det på sigt er To-Bjerg Vandværk, der skal forsyne i hvert fald hele delområde I med vand. Det vil dog forudsætte en ændring af forsyningsområderne for de to ovennævnte vandværker. Ændringen af forsyningsområderne kan ske på baggrund af en aftale mellem de berørte vandværker.

Forsyningsområderne for de lokale vandværker ved lokalplanens vedtagelse. Områderne er markeret med røde, blå og grønne nuancer. Den gule signatur markerer lokalplanområdet.


Regn- og spildevand

Planområdet er ikke omfattet af spildevandsplan 2010-2018. Håndteringen af regn- og spildevand sker i dag inden for planområdet. Det forventes, at håndteringen af regn- og spildevand også i fremtiden skal ske inden for området.

Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.


Affald og genbrug

I Holbæk Kommune skal affald bortskaffes i henhold til ”Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald” samt ”Erhvervsaffaldsregulativ” for Holbæk Kommune. Lokalplanforslagets muliggørelse af affaldshåndteringsanlæg, herunder biogasproduktion og jord- og affaldsdeponi er til fulde i overensstemmelse med de nævnte regulativer.


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk