Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Bæredygtighed
Anden planlægning Energi og forsyning Bæredygtighed Miljø Servitutter Tilladelser og dispensationer Lokalplanens gennemførsel

Du er her: Home 03.40 For et boligområde ved Østerled Redegørelse Bæredygtighed

Bæredygtighed

Holbæk Kommunes strategi og handleplan for bæredygtig udvikling opstiller en række mål og indsatser for en bæredygtig udvikling, gennem nedsættelse af miljøbelastningen og bevarelse af biodiversiteten.

 

For at indfri disse mål er det bl.a. besluttet at alle lokalplanforslag for nye boligområder skal stille krav om at bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse klasse 2015, og at regnvand fremover skal anvendes som en gevinst for byens rum og i muligt omfang bortledes lokalt.

 

Områdets beliggenhed inden for den eksisterende by understøtter byens øvrige infrastruktur og serviceforsyning. Dermed styrkes byens samlede bæredygtighed, og nyt arealinddragelse med tilhørende anlæg og afledt transport undgås.  

 

Planen er desuden vurderet i forhold til en række bæredygtighedsparametre, som beskrevet nedenfor.


Byggeri og planlægning

Ny bebyggelse placeres med nord-syd-orientering, hvilket giver gode muligheder for passiv solvarme og derigennem udnyttelse af sollyset i forbindelse med opvarmning og lysindfald.

 

I lokalplanen stilles krav om, at nyt byggeri skal opføres som lavenergibyggeri.

 

Det anbefales at der etableres grønne tage, hvor det er teknisk muligt, af hensyn til at begrænse afledningen af regnvand til kloakken og samtidig sikre bedre isolering af boligernes tagkonstruktioner.


Transport

Lokalplanen har en central placering i Holbæk Østby med korte afstande til skoler, daginstitutioner og indkøb. 


Ressourcer og miljø

Affaldshåndtering skal ske som foreskrevet i Renovationsvæsenets regulativer. Der skal etableres affaldsøer/miljøstationer til fælles affaldshåndtering og genbrug.

  

Lokalplanen udlægger arealer til fælles friarealer svarende til ca. 15 % af lokalplanområdet. 


Lokalplanen stiller krav om, at regnvand håndteres på egen grund i form af fx regnvandsbassiner samt opsamling og genanvendelse af regnvand. Lokalplanen sætter desuden krav om anvendelse af permeable belægninger ved parkeringsarealerne. Permeabel belægning er en belægning, der som andre belægninger sikrer en plan overflade velegnet til gang eller kørsel, men har derudover den funktion at regnvand kan sive igennem. Det kan være belægninger med græsarmering.


Sundhed og trivsel

Foruden den lovpligtige miljøscreening lægger Holbæk Kommune vægt på, at lokalplaner også vurderes i forhold til fremme af den almene sundhed. Der er derfor følgende sundhedskonsekvensvurdering af lokalplanen:

 

Lokalplanområdet ligger i den østlige del af Holbæk by. Området anvendes i dag overvejende til eksisterende virksomheder, men ændrer anvendelse til boligområde.

Det skønnes at ville bidrage positivt til området, at der ikke længere skal drives produktionsvirksomhed i et tæt bebygget boligområde. Det skønnes også at medvirke til områdets generelle kvalitet og attraktivitet, at der fortsat vil kunne findes arbejdspladser inden for naboområderne. Ligeledes findes der indkøbsmuligheder, børneinstitutioner og skoler inden for naboområderne.

 

I lokalplanen sikres haver og friarealer til hver enkelt bolig, fælles friarealer og mindre grønne områder, der kan bidrage til at skabe rum for leg, fællesskab og dannelse af sociale netværk i bebyggelsen.

 

Lokalplanen udlægger en stiforbindelse, der knytter sig på det eksisterende stinet i området – AndersLarsens sti, Kirsebærsten og fortovene på Østerled, således at cykel- og gangtrafik til området muliggøres og dermed forbedrer forholdene for de gående og cyklende. Stiforbindelserne gør det desuden attraktivt at gå eller cykle til skole og idrætsaktiviteter fra områdets boliger.

 

På denne baggrund har Byrådet vurderet, at der ikke er behov for at udarbejde en egentlig sundhedsrapport eller iværksætte særlige foranstaltninger for i øvrigt at fremme sundheden indenfor lokalplanområdet


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk